Follow by Email

fredag den 2. december 2016

Fleksibel regional uddannelse med MOOCs


Denne tekst er tillige bragt som kronik i Sjællandske den 1. december 2016

Det er en kendt sag, at uddannelse er et væsentlig element i regional udvikling, og så opstår spørgsmålet: Hvordan sikrer vi, at der altid er uddannelse til rådighed, som svarer til behovet. En del af svaret kan være MOOCs, som er på vej frem i Region Sjælland.
Massive Open Online Courses. Sådan kaldes et nyt fænomen, som er ved at brede sig fra USA til resten af Verden. Det handler i sin rene form om massive åbne kurser på nettet. Altså frie kurser, efteruddannelse m.v., der ligger frit tilgængeligt. I den ideelle form er det helt gratis.

Her i regionen er University College Sjælland - UCSJ - langt fremme med at udvikle undervisningsmetoden. Da Danmarks første bog om MOOCs - Massive Open Online Courses - i slutningen af oktober blev præsenteret på UCSJ i Sorø, tiltrak det forskere fra universiteter i hele Danmark. De kunne blandt andet høre om, hvordan UCSJ har brugt MOOCs til en omfattende efteruddannelse af folkeskolelærere, der er omtalt i bogen. Efteruddannelsen handler om at give lærerne kompetencer på såkaldt linjefagsniveau - en massiv udfordring, som alle danske skoler er involveret i. For at løfte opgaven har UCSJ udviklet et MOOC-forløb, der dog adskiller sig lidt fra idealet. Blandt andet kombineres MOOCs med traditionel undervisning, og så er det kun betalende kursister, der får deres eksamensbevis.

Åbne og gratis kurser
Tager man en MOOC i sin rene form, er bogstavet “O” helt centalt. “O” står nemlig for åben - altså for noget, alle kan melde sig til - uden betaling og uden krav om forkundskaber. Man melder sig blot til kurset tilegner sig den viden, de færdigheder og de kompetencer, som kræves for at bestå. Kursusbeviset følger med.
På den måde bryder MOOCs med vores traditionelle forestilling om, at man skal tage en uddannelse, inden man må gå videre til overbygningen. Og man behøver ikke vente på, at der kan samles et hold og en underviser, inden man kan tilegne sig den pågældende viden.
Skærper konkurrencen
I USA har MOOCs skabt en del røre. Det skyldes ikke mindst, at konceptet skærper konkurrencen mellem uddannelsesudbyderne. De højest estimerede undervisere kan med en MOOC tiltrække kursister fra et meget stort område, og da undervisningslokalet er hjemme i stuen, er der ingen grund til at finde sig i andenrangsundervisning.
I USA er MOOCs særdeles udbredt i tekniske discipliner såsom kodning, fordi det nu er muligt at tage et meget specialiseret minikursus, der rammer behovet helt præcis, hvilket også bør gælde i Danmark. Her behøver en HK’er jo ikke at tage en uddannelse som bogholder, hvis der kun har behov for at bogføre løn. Og en matematiklærer behøver ikke at læse stoffet til hele linjefagsuddannelsen, hvis der i forvejen er styr på halvdelen af stoffet. Faktisk kan kurset tilpasses ud fra en test af forkundskaber, og så kan man gå i gang.
Flere versioner
I en MOOC indgår i dag typisk flere typer af elementer.Der kan være undervisning på en video med en lærer, der forklarer stoffet. Det kan være animerede illustrationer af komplekse sammenhænge. Og det kan være læsestof, forskellige ‘quizzer’ og opgaver, der typisk kan rettes automatisk. Endelig kan der indgå forskellige former for dialog, så deltagerne kan samarbejde og diskutere. Det er her, det “massive” kommer ind i billedet. Mange kan jo være “på” uddannelsen ad gangen, så man kan hele tiden være i kontakt med andre studerende.
I Danmark er UCSJ og Københavns Universitet to af de aktører, der er længst fremme. Begge tilbyder de en del åbne kurser, der tiltrækker deltagere fra hele landet - eller Verden, hvis kurserne er på engelsk. Dermed skærpes konkurrencen, da begge kan tiltrække studerende relativt uafhængige af geografi.

Ensom undervisningsform
Men undervisningsformen rejser naturligvis nogle nye spørgsmål. Ikke mindst i forhold til finansieringen af de gratis tilbud. Staten dækker for en stor dels vedkommende de grundlæggende uddannelser, men ikke efter- og videreuddannelse. Det tvinger udbyderne til at udvikle nye forretningsmodeller - måske med reklameindtægter eller med mulighed for betaling for visse ydelser.

Af andre udfordringer kan nævnes, at netbaseret undervisning kan føles ensomt, selv om man er tæt på underviser og andre kursister online. Det er ikke alle, der har færdighederne til at kunne tilegne sig stof med denne undervisningsmetode. Det gælder typisk yngre studerende, der har behov for en tilstedeværende underviser. Her kan en kombination af MOOCs og traditionel undervisning komme på tale. På UCSJ har vi anvendt denne tilgang ved efteruddannelse af lærere, ligesom MOOCs kan kombineres på kryds og tværs, så en MOOC, der er udviklet til et efteruddannelsesmodul, kan anvendes i en professionsbachelor-uddannelse og vice-versa. Mulighederne er uendelige, og gevinsten er oplagt på vej: En gigantisk base af undervisningsstof, hvoraf store dele er frit tilgængelige. Det betyder ikke, at der ikke er brug for undervisere, men det betyder, at undervisningen bliver bedre, mere fleksibel og mere tilpasset den enkeltes behov.